|
Nyheder05-10-2007 Sidste nyhedsbrev inden Danish Military Tattoo løber af stablen Så er Danish Military Tattoo 2007 officielt i gang. I mandags landede første orkester i København, og opbygningen af tribuner, lyd og lys er i fuld gang. Hele denne uge vil der hver dag være ca. 30 mand i gang med opbygningen for at Danish Military Tattoo kan blive klar til at modtage over 10.000 gæster i Messecentrets Hal B, når dørene slås op for det 4. tattoo i Herning. Samtidigt arbejder styregruppen på fuld gas for, at de sidste detaljer også skal nå at komme på plads. I mandags startede prøverne og det gik over alt forventning så glæd Dem til et uforglemmeligt show i år. Resten af uge vil for de medvirkendes vedkommende gå med øvning, koncerter, og marchture rundt omkring i landet. Selvfølgelig er der også lidt fritid så batterierne kan blive ladet helt op til på fredag. Hvis du ikke allerede har købt billet, kan det stadigt nås, da der ikke er helt udsolgt endnu søndag eftermiddag. Fredag aften er der udsolgt, lørdag eftermiddag og lørdag aften er der stadigt få billetter tilbage. Er du frisk på at prøve chancen, er der mulighed for at købe billetter i messecentret alle dage indtil showstart. Herning Indoor Tattoo finder sted i Messecenter Hernings runde hal B. Adressen er Vardevej 1, 7400 Herning. Der er skilte til messecenteret fra alle indfaldsveje til Herning. Brug motorvejene og følg skiltene mod ”Messecenter”. Parkering skal ske på P-Vest med indgang gennem hovedbygningen, der er trappegang under Vardevej fra p-pladsen. Ankomst med taxa eller bus skal ske ved hovedindgangen (indgang Vest). Vi skal opfordre publikum til at være på plads senest 15 minutter før tattooet starter. Tattooet der starter fredag d. 5/10 kl. 20.00 forventes slut kl. 22.00, tattooet lørdag d. 6/10 kl. 15.00 forventes slut ca. kl. 17.00, tattoo der starter lørdag d. 6/10 kl. 19.00 forventes slut ca. kl. 21.00 og tattoo der starter søndag d. 7/10 kl. 1300 forventes slut kl. 15.00. Der er ikke nogen pause i tattoo, dette gælder alle forestillinger. Vel mødt til tattoo i Herning
|